The Men Who Fell From Earth
Lørdag den 16. september kl. 15 åbner Holstebro Kunstmuseum udstillingen 'The Men Who Fell from Earth', hvor tre af samtidsmaleriets internationale sværvægtere, har sat hinanden stævne.
Det er danske Tal R og hans to tyske kolleger og venner Jonathan Meese og Daniel Richter der har skabt en udstilling med nye individuelle malerier og 'et museum i museet' bestående af talrige personlige genstande og kuriositeter fra nær og fjern.
Til udstillingen har de desuden skabt en kortfilm (instrueret af Emma Leth) med en surrealistisk billedside, hvor de sammen optræder og reciterer fra kultfilmen 'The Man Who Fell to Earth' fra 1976, hvor David Bowie spillede et rumvæsen, der kom til jorden for at skaffe vand til sin tørkeramte planet.
Læs mere
|