|
Glædelig Jul og godt nytår
Holstebro Kunstmuseum ønsker alle en glædelig Jul og et godt Nytår. Vi har pakket et omfattende program for 2019 der bl.a. byder på en spændende udstilling med Ursula Nistrup der åbner den 23. februar. Læs mere om udstillingen her.
Kunsthistoriker Signe Jacobsen er tilbage med foredrag om Rafael, El Greco og Cézanne og kunstformidler Peter Haarby fortæller om Maren og kunsten i Holstebro. Vi har også flere omvisninger på programmet. Den første søndag i januar, februar, marts og april kan man komme til Museumsbrunch og/eller kaffe med spændende gæster. Se hele vores arrangementsprogram for foråret 2019 her.
Den 6. april blænder vi op for et helt nyt initiativ Slow Art Day i samarbejde med Museumscaféen - læs mere om dette spændende arrangement her
Endelig arrangerer vi - i samarbejde med Holstebro Kunstmuseums Venner, Skive Kunstforening og Kunstpakhuset i Viborg - en kunstrejse til Bremen og Worpswede i august, som man kan læse mere om her.
Vi glæder os til at se jer i 2019.
|
|
Åbningstider i Julen 2018
Julen nærmer sig, og derfor skal man være opmærksom på at museet er lukket i dele af december, så man ikke kommer til en lukket dør.
Tjek julen og nytårets åbningstider her
|
|
Museumsbrunch og krimi
Søndag den 6. januar kl. 10:30 inviterer vi til Museumsbrunch i Museumscaféen. Vi har inviteret forfatteren Lone Theils til en samtale om henden nyeste kriminalroman 'Hjemvendt' der foregår i og omkring Holstebro.
Læs mere her
|
|