Nyhedsbrev nr. 9. - oktober 2018
Holstebro Kunstmuseum
 

Koncert med Ensemble MidtVest

Tirsdag den 2. oktober kl. 19:30 kan man opleve Ensemble MidtVest, der giver koncert på museet. Ensemblet præsenterer værker af Richard Strauss, Erwin Schulhoff og Franz Schubert - tre af Centraleuropas store komponister.

Læs mere

 

Borgerne fra Holstebro.

I 2004 blev Bjørn Nørgaards 'Borgerne fra Holstebro' opstillet ved Nørreport i Holstebro. Onsdag den 3. oktober kl. 19:30 fortæller kunstformidler Peter Haarby om skulpturen og om dens referencer til ét af kunsthistoriens store værker - Auguste Rodins 'Borgerne fra Calais'.

Læs mere
 

Northern Lights - Klassiske dage på Holstebro Kunstmuseum

Som led i Klassiske Dage inviterer Hans Ulrik/Anders Mogensen Quartet til koncert på Holstebro Kunstmuseum lørdag den 6. oktober kl. 15. Kvartetten forener Carl Nielsens musiske univers med jazzens nordiske tone - og med et touch af moderne amerikansk jazz.

Læs mere
 

Museumskaffe og designhistorie

Kubus stagen står i mange danske hjem. Stagen og resten af Kubus serien produceres i Holstebro. Søndag den 7. oktober kl. 14 har vi inviteret Søren Lassen, indehaver af By Lassen til Museumskaffe, hvor han vil fortælle om By Lassens historie og firmaets tilknytning til Holstebro. 

Læs mere
         
                                                                         

Kontakt

Museumsvej 2
DK-7500 Holstebro
9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

   
Afmeld nyhedsbrev