HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM

   

Det barokke Rom. Tivoli og Villa d'Este

onsdag 10. marts 2010 kl. 19:30
Foredrag v/ Stephen Mønsted.

Pris: 50 kr.
Arrangeret af Holstebro Kunstmuseum i samarbejde med Folkeuniversitetet.


Villa d'Este er kendt for havens mange fontæner
Det moderne Rom blev skabt af de store barokmestre i løbet af 1600-tallet. Siden er barokken blevet gjort til genstand for almindelig foragt, idet man har anset den for overlæsset, tom og grim.

Det er netop barokkens Rom, der er temaet for Holstebro Kunstmuseums foredragsrække i sæsonen 2009 – 2010.

De fleste danskere tager til Rom for at studere antikken. Men det gør man bedre i Grækenland. At forstå barokkens Rom er til gengæld at forstå væsentlige ting om vores egen tid.

Det moderne menneske har nemlig ét træk fælles med barokken: Iscenesættelsen og opfattelsen af at verden er lutter overflade og kosmetik. Eller som digteren Thomas Kingo udtrykker det i ”Ked af verden og kær af himlen ” fra 1681: ”Hvad er det dog alt/ Som Verden opsminker med fauler Gestalt?"

Holstebro Kunstmuseum har allieret sig med Rom-kenderen Stephen Mønsted, tidligere lærer på Krabbesholm Højskole og Skive Gymnasium. Han vil i fem foredrag føre os gennem det barokke Rom – fra Piazza del Popolo over Den Spanske Trappe og Peters Kirken til Villa d’Este og Piazza Navona. Og som Stephen Mønsted siger: ”Barokken er nok ren illusion – men kedelig er den ikke”.

Foredragene er oplæg til en Rom-rejse, som Holstebro Kunstmuseum arrangerer i påsken 2010. Nærmere oplysninger i vedlagte folder eller på museets hjemmeside www.holstebrokunstmuseum.dk
|  print  |   home  |  links  |  ordbog  |  tilmeld nyhedsbrev  |  kontakt museet  |  login  |
  |  avanceret søgning  |