Stående kvinde / Standing Woman |
|
 |
|
| Astrid Noack (1888-1954) "Stående kvinde / Standing Woman" 1942-45 Bonze, 147 cm. Tilhører Holstebro Kunstmuseum. Erhvervet 1975 med midler fra / Purchased 1975, financed by / Ny Carlsbergfondet. Inv.nr. 2003-14 © Astrid Noacks Legatfond. Foto: Ole Haupt |
|
I efteråret 1936 eller begyndelsen af 1937 påbegyndte Astrid Noack arbejdet med det værk ”Stående kvinde”, der kanoniseredes i 2006. Helfigursportrætter af kvinder er et gennemgående motiv i Astrid Noacks produktion. Karakteristisk for disse statuer og statuetter er, at figuren tager et skridt fremad med den ene fod, og at der er et lille vrid i kroppen i forhold til soklen. Normalt ligger vægten på det ene ben, og der sker en vægtforskydning op igennem kroppen fra hofter til skuldre og hoved. Det ses f.eks. i ”Pige med blomst” (1933) og i ”Kvindefigur” (1937) - begge findes i museet. En mindre statuette ”Stående kvindefigur” (1937) også i museet er uden tvivl et forarbejde til ”Stående kvinde”. Hun modellerede den store udgave af figuren i hele 1937. Den blev støbt i gips og udstillet på Kunstnersammenslutningen Grønningens udstilling i begyndelsen af 1938 som ”No. 178: Kvindefigur. Gips. Tænkt udført i træ. 1937”. Derefter lagde Astrid Noack formodentligt arbejdet med skulpturen til side, mens hun arbejdede på en portrætstatue af Anna Ancher, som hun havde fået bestilling på. Mange af de overvejelser, som Astrid Noack havde gjort sig i forbindelse med ”Stående kvinde”, arbejdede hun videre med i Anna Ancher skulpturen: det lille skridt fremad, vriddet i kroppen og vægtforskydningen op gennem kroppen. Anna Ancher skulpturen udførtes først som en nøgen kvinde, og blev først derefter iklædt kjole som i ”Andet forarbejde” (1938), der findes i museet. Den færdige bronze af Anna Ancher ses foran museet. Efter at Anna Ancher skulpturen i 1939 var afsluttet, fortsatte Astrid Noack med ”Stående kvinde”. Hun huggede den i teaktræ og udstillede den på Grønningen i både 1940 og 41. Skulpturen blev i 1947 erhvervet af Göteborg Konstmuseum, og det er denne skulptur, der af udvalget for billedkunst er blevet kanoniseret. I teaktræ fremtræder ”Stående kvinde” som et urbillede på en ung kvinde. Astrid Noack arbejdede imidlertid videre med lermodellen, der kommer til at danne grundlag for bronzevarianten af ”Stående kvinde”. En ung kvinde, Marianne Sørensen, stod model under dette arbejde, der varede 1942-45. De to store modeltegninger i museets eje er fra denne periode. Lermodellen endte med at få et mere naturalistisk præg og en fyldigere fremtoning end den i Göteborg Konstmuseum. Lermodellen fra 1942-45 blev senere støbt i bronze. Det er den bronzeskulptur, der er i Holstebro Kunstmuseums besiddelse. Den er således en variant af den ”Stående kvinde”, som Göteborg Konstmuseum ejer. Det er kendetegnende for Astrid Noack kun at bruge få virkemidler. Hun fortæller ikke historier men koncentrerer sig om form og rytme. Hendes udtalte plastiske fornemmelse og dertil søgen efter det alment menneskelige resulterer i skulpturer, hvor mennesket og dets værdighed står i centrum. Liv hos Astrid Noack er noget, som kommer inde fra. Billedkanonudvalgets begrundelse: ”Det oprejste menneske. De store civilisationer, Ægypten, den tidlige græske og gotikken, var optaget af oprejsthedens under, og de vidste, at jo nærmere det oprejste var ved søjlen, jo mere liv. Sådan er det ofte i en civilisations begyndelse. Mens vor kultur tror, at jo større bevægelser og jo højere hastighed, des mere liv.” Læs mere om om "Stående Kvinde" på kulturkanonens egen hjemmeside. |
|
