Åbningstider

1. juli - 31. august  
Tirsdag-fredag kl. 11-17
Weekend kl. 11-17
Mandag      lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Kommende

den 20. marts 2019 kl. 19:30 Foredrag 'I lydens verden'

Med udgangspunkt i Ursula Nistrups udstilling ’From the Pink Sand’ på Holstebro Kunstmuseum, fortæller Peter Ole Pedersen om lyd og billedkunst.  

På onsdag kl. 19.30 kan du blive klogere på sammenhænge mellem lyd og billedkunst, når forsker, kurator og kunstner Peter Ole Pedersen holder foredrag på Holstebro Kunstmuseum. 
 
I samtidens billedkunst er der ofte sammenhæng mellem billedkunst og lyd. Det kan man for eksempel se på Holstebro Kunstmuseums aktuelle udstilling From the Pink Sand med værker af billed- og lydkunstner Ursula Nistrup. 
 
Her spiller lyden en central rolle for oplevelsen af kunstværket - som skulptur, performance og installation, der sætter publikums fulde oplevelsesregister i svingninger. 
 
I sit foredrag undersøger Peter Ole blandt andet udstillingens fortælling som en form for Sci-Fi, og ser nærmere på de filmiske kvaliteter ved udstillingens scenografi og lyd.
 
Peter Ole Pedersen (f. 1978) har en PhD fra Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Kultur. Han er ekstern kurator for Kunsthal Aarhus' filmprogram, adjunkt ved Aarhus Universitet og kunstner. I sit arbejde har han beskæftiget sig med en bred vifte af filmens udtryk fra kunstfilm til blockbuster med primært fokus på dokumentarfilmen. 
 
Læs mere om Peter Ole her //peterolepedersen.com
 
Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.
 
Praktisk information:
Entré: 50 kr. 
Studerende: Gratis adgang
Folkeuniversitetets Storkunder gratis adgang.
 
Medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner: Gratis adgang med en ledsager.
Tilbage