Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2003

25. oktober 2003 kl. 8:00 Til Fyn med kunst og keramik

Lørdag den 25. september inviterer Holstebro Kunstmuseum på udflugt til Brandts Klædefabrik i Odense og Keramikmuseet Grimmerhus i Middelfart. På Brandts Klædefabrik vises udstillingerne ”Margrethe den II og Prins Eugen – et kunstnerisk møde” og ”Rosemarie Trockel – tegninger, skulptur, objekter og video”.

Museet for Fotokunst er arrangør af Odense Foto Triennale, der under den overordnede titel ”Gruppen, sådan set ...” viser fotoudstillinger på Brandts Klædefabrik, men også mange andre steder i Odense.

Efter besøget på Brandts Klædefabrik er der mulighed for at gå rundt i Odense på egen hånd og evt. finde en hyggelig cafe eller restaurant hvor man kan spise frokost.

På hjemturen besøges Keramikmuseet Grimmerhus i Middelfart, hvor dansk og udenlandsk keramik af høj kvalitet præsenteres. Den aktuelle udstilling viser keramikeren Jørn Hansen, der arbejder med udendørs brænding af store lerskulpturer.

Kl. 17.00 køres mod Holstebro, der nås kl. ca. 18.30.

Pris pr. person: 300 kr. inkl. entre til Brandts Klædefabrik og Grimmerhus.

Turleder: Kunstformidler Peter Haarby.
Tilbage