Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2003

12. marts 2003 kl. 19:30 Keramiske processer

Hvad er lertøj og stentøj? Og hvad er porcelæn? Hvordan drejer man en skål i ler? Og hvad er forskellen mellem begitning og glasur? Hvad sker der når man brænder keramik? Og hvor får glasurerne deres smukke farver fra?

Alle disse spørgsmål – og mange flere om keramik – kan man få svar på onsdag d. 12. marts kl. 19.30 på Holstebro Kunstmuseum, hvor keramiske materialer og arbejdsprocesser er i fokus.

Aftenen starter med visningen af Erik Skibsteds fine film ”Pottemageren”, der viser hvordan en gammeldags barselskrukke bliver drejet, glaseret og brændt. Derefter vil museets kunstformidler Peter Haarby, med udgangspunkt i museets keramiksamling og udstillingen ”Glasurstykker med forgreninger”, fortælle om keramiske arbejdsprocesser.

Man vil bl.a. kunne få at vide hvordan man kan skelne lertøj og stentøj fra hinanden, hvordan man kan se om en krukke er modelleret, drejet eller støbt, om hvad der er forskellen mellem begitning og glasur, og hvad der sker under en brænding.

Der er gratis adgang til museet og til rundvisningen. Museet åbner kl. 19.00 og kl. 19.30 starter rundvisningen, der varer ca. 1½ time. Derefter er det muligt at købe en kop kaffe i museets café. Museet lukker kl. 21.30.
Tilbage