Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2004

28. april 2004 kl. 19:30 Sophia Kalkau og Astrid Noack

Onsdag den 28. april kl. 19.30 er der omvisning på Holstebro Kunstmuseum. Anledningen er udstillingen med modtageren af Astrid Noack legatet Sophia Kalkau, der åbnede lørdag den 24. april.

Det er kunstformidler Peter Haarby, der står for omvisningen, der tager udgangspunkt i de 5 værker fra de seneste år, som Sophia Kalkau har taget med til udstillingen i Holstebro.
Sophia Kalkau arbejder med skulpturer i træ. Hun maler dem derefter med hvid grunder og sli-ber dem så de får en helt særlig overflade, der både gør dem både svævende og immaterielle og samtidigt meget konkrete og solide. Samspillet mellem overflade og form kan der kan i visse tilfælde snyde øjet, så former der går ind i skulpturerne pludselig ser ud som om de går ud og lige linier buer.

Sophia Kalkau er Kunstner med stort K. Hun insisterer på kunsten som et særligt sprog – et særligt erfaringsområde – som har sine helt egne regler. Hendes skulpturer vil ikke være andet end skulpturer. De lukker sig omkring sig selv og handler i stedet om forholdet mellem objekt, billede, rum og fortælling. Men netop fordi de insisterer på at skille sig ud, kommer de til at handle om det der er kunstens inderste kerne – det der gør kunst til kunst, og adskiller det fra alt muligt andet. På den måde kommer de til at gøre en forskel.

Det samme kan man sige om Astrid Noack. Derfor vil kunstformidler Peter Haarby også fortælle om denne usædvanlige billedehugger og hendes værk, som Holstebro Kunstmuseum har en lang række værker af.

Omvisningen finder sted onsdag den 28. april kl. 19.30. Publikum opfordres til at være præcise, idet dørene lukkes kl. 19.30. Det er gratis at deltage i omvisningen, der forventes at tage ca. 1. time.
Tilbage