Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2005

1. & 2. oktober 2005 kl. 13:30 Gåtur til kunsten i Holstebro

Lørdag den 1. og søndag den 2. oktober vil der være lejlighed til at høre noget om nogle af de mange kunstværker, der er placeret rundt omkring i Holstebro’s centrum. Det er Holstebro Kunstmuseums kunstformidler Peter Haarby, der som led i Holstebro Åben 2005, arrangerer ”Gåtur til kunsten i Holstebro” både lørdag og søndag eftermiddag kl. 13.30.

På Lørdagens kunsttur kan man få mere at vide om bl.a. Giacometti’s ”Kvinde på Kærre”, Helge Bertram’s ”Vandkunst”, Astrid Noack’s ”Knælende dreng”, Bjørn Nørgaard’s ”De 12 borgere fra Holstebro” og Lars Ravn’s ”Kaninvæg” på Stationsvej. Der er alle markante kunstværker der dækker hele Holstebro’s kunsthistorie fra starten i 1966 hvor ”Kvinde på kærre” og ”Knælende dreng” blev opstillet til det foreløbig sidste værk – ”De 12 borgere fra Holstebro” – der blev opstillet sidste år.

Søndagens kunsttur går den modsatte vej. Her står en række kunstværker, der måske ikke er så opsigtsvækkende eller spektakulære, som byens hovedværker, men som ikke desto mindre er gode og gedigne og værd at være opmærksom på. Turen vil gå forbi Ole Schwalbe’s ud-smykning af rådhuset, Ulrik Rückreim’s granitskulptur foran rådhuset, Holstebro’s hemmelige skulptur og Adam Fischers ”Kvinde der spejler sig”. Kunstturen slutter ved Marchall M. Fredericks ”Tænkeren” der står foran Kunstmuseet.

Begge kunstture udgår fra det gamle rådhus og foregår til fods. Hver tur varer ca. 1½ time. Det er gratis at deltage.
Tilbage