Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2007

14. maj 2007 kl. 19:00 Løbetur til kunsten

Mandag den 14. maj kl. 19.00 har alle løbeinteresserede i Holstebro muligheden for at deltage i en anderledes lø-betur. Det er kunstformidler Peter Haarby, der i samarbejde med Dagbladet Holstebro-Struers Avismaraton, arran-gerer en løbetur til kunsten i Holstebro.

Ideen er enkel. Når Holstebros mange motionister er ude på deres træningsture, kan de ikke undgå, at komme for-bi nogle af byens skulpturer og udsmykninger. Og selvom benene gør ondt, og sveden måske løber ned i øjnene, lægger mange alligevel mærke til, hvad det er de løber forbi, og undrer sig måske over, hvad det egentlig er.

Den undren vil kunstformidler Peter Haarby – selv ivrig løber med 3 maratonløb i benene – prøve at sætte ord på. Han løber i spidsen og fortæller undervejs historierne bag nogle af byens kunstværker. Så får man en helt ny oplevelse, næste gang man løber forbi dem.

Løbeturen starter kl. 19.00 fra Dagbladets parkeringsplads på Lægaardvej. Første stop er Ludvig Brandstrups bu-ste af Kong Christian den IX ved rundkørslen over for Nørreportcentret. Derefter sendes løberne ud på en længere rute, der fører forbi Erik Heides udsmykning ved Birns Jernstøberier, den nye Hanne Varming skulptur på Asylgade bag posthuset og Astrid Noacks Anna Ancher-skulptur foran kunstmuseet. Som afslutning er der en lille overraskelse. Løbeturen slutter med grøn saft ved Dagbladet kl. ca. 20.30.

Løberuten er en kombination af længere strækninger på mellem 2 og 3 km., og korte spurtstrækninger. Og da alle ikke løber lige stærkt, er der lavet 2 forskellige ruter mellem de enkelte kunstværker på ruten – en kort til de, der ik-ke løber så stærkt og en længere til hurtigløberne – så er der en chance for, at de langsomme og de hurtige kom-mer nogenlunde samtidigt frem til de enkelte stop. Den korte rute er i alt på ca. 10 km – den lange ca. 12,5 km. I den langsomme gruppe løbes der i et roligt og afslappet tempo, så alle kan følge med.

Løbeturen er for alle – både dem, der deltager i Dagbladets Avismaraton-træning og andre løbeinteresserede, der gerne vil ha’ noget at vide om byens kunstværker. Det er gratis at deltage.

Løbeturen til kunsten er ved at udvikle sig til en tradition. Det er 4. gang, at kunstformidler Peter Haarby og Dag-bladets Avismaraton-arrangører Henrik Lind Jørgensen og Lars Hedegaard Nielsen, samarbejder om dette arran-gement. Man kan både være med for hyggens skyld, eller fordi man er inde i forberedelserne til Viborg Halvmara-ton i juni eller Berlin-maraton til september.

Tilbage