Tir-fre: kl. 12-16 Weekend og helligdage: kl. 11-17 Mandage: lukket |
|
Åbent mandag i uge 7 og 42 |
Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk
200730. september 2007 kl. 14:00 Bæltedyret og den halve hjerneFamilieeftermiddag på Holstebro KunstmuseumEn halv hjerne fra Tarm, et bæltedyr i overstørrelse og en Masai-termokande. Det er nogle af ingredienserne, når kunstformidler Peter Haarby inviterer til familieeftermiddag på Holstebro Kunstmuseum i anledning af Holstebro Åben søndag den 30. september. Den halve hjerne fra Tarm er én af de mange mærkværdigheder, som Peter Haarby viser på omvisningen. Det er kunstneren John Olsen, der udstiller den i sit Undrekammer. Her kan man også kan finde et tørt franskbrød, en strudsefod, en kæmpehveps og en masse øjne, der stirrer ud på én. De mange ting har John Olsen fundet i skoven, på stranden eller på loppemarkeder. Han har samlet dem, fordi han synes de er flotte. Men også fordi han kan bruge dem som inspiration til at lave kunstværker efter. Kæmpebæltedyret I museets gård står der således en stor skulptur, som John Olsen har lavet i bronze. Den er han blevet inspireret til af et bæltedyr, som han har fundet på et loppemarked. Det kan man også se i Undrekammeret. Hvis vejret er godt, kan børn og voksne komme til at sidde under bæltedyret – og måske få en fornemmelse af hvorfor John Olsen har kaldt den Resonans. Afrika og Heerup Men der er mange andre spændende ting på Holstebro Kunstmuseum. I Afrika-samlingen vil Peter Haarby fortælle om Masai-folkets drikkedunke. Dem bruger det østafrikanske nomadefolk til at lave en ganske særlig drik, der består af gedemælk og blod fra køer tilsat urin, som de kan tage med, når de vandrer med deres store kvæghjorte. Endelig er der de mange billeder af Henry Heerups have, der lige nu er udstillet på museet. De forestiller Heerups have, hvor børnene Skralle og Kladde optræder og laver spilopper. Dem vil man også kunne få noget at vide om på omvisningen. Det er for børn Kunstformidler Peter Haarby har tilrettelagt omvisningen, så både børn og voksne kan deltage. Omvisningen er et af de mange tilbud i Holstebro Åben, der finder sted i weekenden den 29-30 september. Fakta Tid: Søndag den 30. september kl. 14.00 – 15.30 Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro Entre: Det er gratis at deltage i selve omvisningen, men der betales normal entre til Tilbage |
||