Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2009

11. februar 2009 kl. 19:30 Tegn Efter Noack

Tegning er kunstens grunddisciplin. Alle store kunstnere fra Rembrandt til John Olsen har tegnet. Blyanten og papiret har været deres vigtigste redskab til at udtrykke og til at fastholde virkeligheden med.

Onsdag den 11. februar kan publikum afprøve deres evner ud i tegnekunsten, når Holstebro Kunstmuseum inviterer til tegneaften I forbindelse med udstillingen ”Stærkere end livet” med skulpturer af Astrid Noack.

Første arrangement en succes
Det er anden gang Holstebro Kunstmuseum forsøger sig med en tegneaften i forbindelse med Astrid Noack-udstillingen. Første gang mødte 18 tegnere frem og brugte Astrid Noacks skulpturer som udgangspunkt for deres tegninger.

Der var både tale om meget erfarne tegnere og nybegyndere, der ville afprøve deres tegneevner. Og der var tale om mennesker i alle aldersgrupper - yngste deltager var 12. år.

Astrid Noack som tegner
På udstillingen ”Stærkere end livet” kan man se, at også Astrid Noack brugte tegningen, når hun skulle prøve at fastholde sine modellers kropsholdning og udtryk. Det vidner flere store tegninger, som vises på udstillingen om.

Tegneundervisning på Holstebro Kunstmuseum
Onsdag den 11.februar vil der igen være lejlighed til at tegne efter Astrid Noacks skulpturer under kyndig vejledning af Tomas Wolsing, der underviser på Billedkunstnerisk GrundKursus, og kunstformidler Peter Haarby.

Alle er velkomne – hvad enten man er en erfaren tegner eller nybegynder har lyst til at prøve sine evner af. Museet stiller papir og tegnebrætter til rådighed, mens man selv skal medbringe blyanter og andre tegneremedier. Det er gratis at deltage.

Fakta
Tid: Onsdag den 11.februar kl. 19.30
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Entre: Gratis – museet stiller tegnebrætter og papir til rådighed. Deltagerne medbringer selv blyanter og andre tegneremedier.
Instruktører: Kunstformidler Peter Haarby og Tomas Wolsing, BGK

Tilbage