Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2017

 

25. januar kl. 19:30 Hollands Gyldne Århundrede - 3. del


I det tredje foredrag i serien om Hollands gyldne århundrede fortæller Signe Jacobsen bl.a. om Jan Vermeer - kunstneren bag det kendtge billede 'Pigen med perleøreringen'.  

Mange kender sikkert filmen ’Pigen med perleøreringen’, hvor Scarlett Johansen spiller den 17-årige Griet, der kommer i Huset hos den nederlandske maler Jan Vermeer i Delft. Og mange kender sikkert også det maleri, som filmen har taget navn efter. I filmen er det Griet, der sidder model til billedet. Men i virkeligheden er det måske snarere en af Vermeers døtre. 
 
Onsdag den 25. januar kl. 19.30 kan man få mere at vide om Jan Vermeer, når kunsthistoriker Signe Jacobsen holder det sidste foredrag i rækken om ’Hollands Gyldne Århundrede’. Her har hun i efteråret 2016 fortalt om Frans Hals og Rembrandt. Og nu er turen altså kommet til Jan Vermeer, der ligesom Hals og Rembrandt – og i øvrigt en masse andre malere i 1600-tallets Nederlandene – nød godt af, at Borgerskabet i Nederlandene tjente godt på handlen, og derfor havde råd til at købe kunst. 
 
I mange af Vermeers billeder indgår kvinder som del af fortællingen, sædvanligvis med et moralsk forsæt – f.eks. som en advarsel mod dovenskab, drukkenskab, liderlighed eller hor. Eller som opfordring til arbejdsomhed eller jomfruelighed. Og mange billeder udspiller sig i det samme interiør, som man formoder er Vermeers atelier i Delft. 
 
Man kender kun med sikkerhed til 37 malerier fra Vermeers hånd. En bemærkelsesværdig lille produktion. Men til gengæld er de alle af usædvanlig høj kvalitet. Alle billeder befinder sig i offentlige museer, så man kan i princippet komme til at se alle Vermeers billeder i løbet af sit liv. 
  
Signe Jacobsen er en kendt og skattet foredragsholder, der gennem de sidste 4 år har holdt foredrag om Kunsthistoriens store mestre på Holstebro Kunstmuseum. Til foråret kommer Signe Jacobsen igen, hvor hun vil fortælle om romantikken. 
  
Foredraget er arrangeret af Holstebro Kunstmuseum i samarbejde med Folkeuniversitetet. 
 
Foredraget skulle have været afholdt den 30. november, men blev aflyst pga. sygdom.  Tilbage