Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2014

Ekstra omvisning onsdag kl.16:30


Den store forhåndsinteresse for Jesper Christiansens omvisning i udstillingen 'Go Back' har fået museet til at arrangere en ekstra omvisning onsdag kl. 16:30. 

 
Udstillingen ”Go Back” på, Holstebro Kunstmuseum med værker af maleren Jesper Christiansen er voldsomt populær. Der har allerede været mange gæster, der har besøgt museet og glædet sig over Jesper Christiansens smukke og spændende billeder.  
 
Onsdag aften kommer Jesper Christiansen selv og fortæller om sine billeder. Et arrangement, der allerede har været så stor forhåndsinteresse om, at museet – i samråd med Jesper Christiansen – har valgt at arrangere en ekstra omvisning. 
 
Det betyder, at man allerede kl. 16:30 har mulighed for at følge med Jesper Christiansen på en spændende og finurlig erindringsrejse gennem hans værk og liv. 
 
Kl. 19:30 finder den ordinære og tidligere annoncerede omvisning så sted. Også her vil man kunne høre Jesper Christiansen fortælle. 
 
”Vi må ærligt indrømme, at vi har været lidt uforberedte på den meget store forhåndsinteresse der har været blandt publikum for at møde Jesper Christiansen” siger kunstformidler Peter Haarby. ”Men det er jo dejligt, at folk er glade for udstillingen, og meget fornemt at Jesper Christiansen har været imødekommende og kommer tidligere, så alle får mulighed for at høre ham fortælle”. 
 
Kunstformidler Peter Haarby opfordrer alle, der har mulighed for det til at komme kl. 16:30. ”Så håber vi, at at presset letter lidt på aftenarrangementet”, siger Peter Haarby. 
 
Det koster 50 kr. at deltage i omvisningerne. 
 
Fakta
Hvad: Omvisning ved Jesper Christiansen i udstillingen ”Go Back”. 
Hvornår: Onsdag den 5. marts kl. 16:30 og 19:30
Hvor: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
 
 
 
Tilbage