Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2014

Omvisning med Jesper Christiansen

 
Udstillingen ”Go Back” på Holstebro Kunstmuseum med værker af maleren Jesper Christiansen er voldsomt populær. Og da Jesper Christiansen i begyndelsen af marts viste om i udstillingen, deltog over 160 personer i to arrangementer.  
 
Derfor har Holstebro Kunstmuseum fået Jesper Christiansen til at komme igen torsdag den 10. april, hvor han viser om i udstillingen hhv. kl. 16:30 og 18:30.  
 
Her vil Jesper Christiansen fortælle om hvorfor pakkerne med Solgryn har haft en afgørende betydning for hans kunst. Hvorfor han i flere år kun malede stole. Hvordan det absurde teater og den russiske filminstruktør Tarkovsky har påvirket hans maleri. Og hvad der er med ham og den engelske forfatter Virginia Woolf.  
 
Alle spændende historier, som Jesper Christiansen afleverer med stor viden – og et meget stort glimt i øjet. 
 
Jesper Christiansen er én af de helt store i dansk samtidskunst. Han maler det stilfærdige liv på en dansk villavej op i den helt store, klassiske stil på farvestrålende lærreder. Og han gør det på sin helt egen underspillede, tørt humoristiske og finurlige måde. 
 
Jesper Christiansen er født i 1955. Han bor og arbejder i København. Hans malerier hænger på et stort antal museer i Skandinavien. Og han har udført en række offentlige udsmykninger herhjemme. Senest en udsmykning til Københavns Byret med udgangspunkt i filosoffen Søren Kierkegaards liv. Han har været professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 2003 – 2008. Desuden optræder han som populær formidler af kunst i DR K’s Kunstquiz.
 
Vedhæftede billede kan bruges i forbindelse med en evt. omtale af arrangementet
Billedeoplysninger: Jesper Christiansen: Udsigt fra Rue de la Bucherie 37 over Dalkey. 2012. Privateje. 
 
Fakta
Hvad: Omvisning med Jesper Christiansen i udstillingen ’Go Back’
Hvor: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
Hvornår: Torsdag den 10. april kl. hhv. 16:30 og 18:30
Entre: 50 kr. 
 
Kontakt: Kunstformidler Peter Haarby; tlf. 9742 4518; ph@holstebrokunstmuseum.dk
 
Tilbage