Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2014

Sidste chance for at se Jesper Christiansen


Det er nu, hvis man stadig vil nå at se – eller gense – den populære udstilling ’Go Back’ med værker af maleren Jesper Christiansen på Holstebro Kunstmuseum. Søndag den 18. maj lukker udstillingen, og værkerne vender derefter tilbage til deres ejere. 
 
Udstillingen viser værker fra hele Jesper Christiansens maler liv. Men hovedvægten har været lagt på værker fra de seneste 10 år, hvor han har udviklet sin helt egen fortælle- og malerstil. En slags magisk realisme, hvor rum og erindring går hånd i hånd. Og som både bygger på erindringer fra hans eget liv og på litteratur. Særligt har Jesper Christiansen været optaget af den engelske forfatterinde Virginia Woolf’ s forfatterskab, som han har skabt en serie billeder over, som har begejstret publikum. 
 
Det har været museets største udstilling nogensinde og samtidigt én af de mest velbesøgte. Publikum er ikke kun kommet fra Holstebro og omegn, men er strømmet til fra det meste af landet. Selv til de meget velbesøgte omvisninger, hvor en veloplagt Jesper Christiansen selv viste rundt, er gæsterne kommet kørende fra Fyn og Sønderjylland. 
 
”Det er altid lidt vemodigt, når en udstilling slutter, og særligt denne gang” fortæller kunstformidler Peter Haarby. ”Selvom man har lært billederne rigtigt godt at kende, dukker der hele tiden nye historier op i Jesper Christiansens billeder – historier, som nu forsvinder”. 
 
Men man kan altså stadig nå at se billederne lidt endnu. Absolut chance er søndag den 18. maj. Derefter lukkes udstillingen, og billederne spredes over hele landet. 
 
FAKTA
Hvad: Udstillingen Go Back, men værker af Jesper Christiansen
Hvor: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
Hvornår: Absolut sidste chance søndag den 18. maj. 
 
Kontakt: Kunstformidler Peter Haarby, Tlf. 9742 4518; ph@holstebrokunstmuseum.dk
 
Tilbage