Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2017

Grådighed præmieret

Når kunstnere har skabt et værk eller en udstilling af særlig høj kunstnerisk kvalitet, sker det, at Statens Kunstfond vælger at udtale en anerkendelse af kunstnernes indsats ved at tildele værket eller udstillingen en præmie.  
 
Og det er lige netop det, der er sket i forbindelse med Holstebro Kunstmuseums aktuelle udstilling ’Grådighed’. Den har Statens Kunstfond valgt at præmiere med 25.000 kr. til hver af de tre deltagende kunstnere Peter Linde Busk, Steinar Haga Kristensen og Alexander Tovborg– eller i alt 75.000 kr.
 
Statens Kunstfond begrunder præmieringen sådan: 
’Udstillingen Grådighed præmieres af Statens Kunstfond for sine stemningsmættede værker, sin monumentale totaliscenesættelse, der med sin groteske overflod af religiøse og mytologiske værker forsøger at bryde og udfordre museets arkitektur. Udstillingen er nærmest en vulgær, voluminøs overflod af maleri, og på den måde afspejler titlen Grådighed det kunstneriske og kuratoriske greb på Holstebro Kunstmuseum’. 
 
’Det er vi selvfølgelig rigtig glade for’ udtaler museumsinspektør Anders Gaardboe Jensen, der har arrangeret udstillingen. ’Det er et flot skulderklap til de tre kunstnere bag udstillingen og deres arbejde. Og også et signal om, at vi sammen med kunstnerne har skabt en meget seværdig udstilling’. 
 
’Grådighed’ viser værker af Peter Linde Busk, Steinar Haga Kristensen og Alexander Tovborg, og er en del af ’De syv Dødssynder’ – en regional udstilling der vises på 7 midtjyske kunstmuseum under Aarhus2017. 
 
Udstillingen kan ses frem til den 28. maj 2018.
 
Yderligere kommentarer kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Anders Gaardboe Jensen, tlf. 9742 4518 eller på agj@holstebrokunstgmuseum.dk
 
Vedhæftede billede kan bruges ved en evt. omtale af begivenheden. 
Billedtekst: Billede fra udstillingen med værker af Alexander Tovborg, Peter Linde Busk og Steinar Haga Kristensen. Foto: Per Andersen
 
 
 
Tilbage