Åbningstider

Julen 2018
17.-26. december Lukket
27. og 28. december kl. 12-16
29. og 30. december kl. 11-17
31. december og 1. januar     lukket
      

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2018

GULD OG GRØNNE SKOVE – SIDSTE CHANCE

Populær udstilling lukker den 21. maj
 
Den 21. maj – anden pinsedag – er det absolut sidste chance for at se malerier af Vilhelm Hammershøi, C.W. Eckersberg, L.A. Ring og Theodor Philipsen på Holstebro Kunstmuseum. Da lukker udstillingen ’Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år’ hvor Vestjyderne har kunnet opleve en perlerække af danske mesterværker fra Ordrugaardsamlingen. 
 
Ordrupgaardsamlingen åbnede i 1918, hvor forsikringsdirektøren Wilhelm Hansen og hans hustru Henny åbnede deres hjem Ordrupgaard for kunstelskende medborgere.  2018 markerer således 100-året for åbningen af Ordrupgaard. 
 
Men en nært forestående udbygning betyder, at Ordrupgaard ikke kan markere jubilæet med en udstilling i eget hus. I stedet fejres jubilæet med en slags ’omvendt’ fødselsdagsfest, hvor museets danske samling kommer ud til gæsten. Festen startede på Holstebro Kunstmuseum den 20. januar, og fortsætter på Ribe Kunstmuseum hvor udstillingen åbner den 9. juni. 
 
’Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år’ har givet vores publikum en enestående mulighed for at opleve værker fra populære perioder i dansk kunsthistorie og fra én af Danmarks fineste kunstsamlinger – værker der ellers ikke er tilgængelige på vores egn’ udtaler museumsdirektør Anders Gaardboe Jensen. ’Og vi har også oplevet, at publikum har været begejstrede for de flotte værker’.
 
Med på udstillingen er blandt andet ni værker af Vilhelm Hammershøi – blandt dem ét af den senere tids mest omtalte danske kunstværker, nemlig Ordrupgaards nyerhvervelse ’Hvide døre. Strandgade 30 (1899)’.  
 
’Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år’ er tilrettelagt i nært samarbejde med Ordrupgaard. På Ribe Kunstmuseum kan man se udstillingen fra den 9. juni til den 23.september. Derefter vises den på Sorø Kunstmuseum og Skovgaardmuseet i Viborg. 
 
Udstillingen har modtaget støtte fra Færchfondet. 
   
Fakta
Hvad ’Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år’ – udstilling med mesterværker fra kunstmuseet Ordrupgaards danske samling.
Hvornår Frem til og med den 21. maj – hverdage kl. 12-16; weekend og helligdage kl. 11-17. Lukket mandag – dog ikke 1. pinsedag den 21. maj – her er der åbent kl. 11-17. 
Hvor Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro

Kontakt Museumsdirektør Anders Gaardboe Jensen; 9742 4518; agj@holstebrokunstmuseum.dk 
                Eller 
                Kunstformidler Peter Haarby; 9742 4518: ph@holstebrokunstmuseum.dk
 

 
 
Tilbage