Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2019

I LYDENS VERDEN

I samtidens billedkunst er der ofte en tæt sammenhæng mellem billedkunst og lyd. Det kan man for eksempel se på Holstebro Kunstmuseums aktuelle udstilling ’From the Pink Sand’ med værker af billed- og lydkunstneren Ursula Nistrup, hvor lyden spiller en vigtig oplevelse for oplevelsen af kunstværket. 
 
Onsdag den 20. marts kl. 19.30 er der mulighed for at få mere at vide om sammenhængen mellem lyd og billedkunst, når Peter Ole Petersen holder foredrag på Holstebro Kunstmuseum.  Peter Ole Petersen er kurator og kunstner og har en PhD fra Århus Universitets institut for Kommunikation og æstetik. 
 
Han vil i sit foredrag fortælle om lydkunstens mange afskygninger og give indblik i, hvordan noget så flygtigt og immaterielt som lyd kan spille en væsentlig rolle i kunsten.
  
Og netop i Ursula Nistrups værker får lyden i mere end en forstand form. Den giver genklang som skulptur, performance og installation og sætter i det hele taget publikums fulde oplevelsesregister i svingninger. 
 
Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.
 
Fakta
Hvad I lydens verden – foredrag med Peter Ole Petersen 
Hvor Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
Hvornår onsdag den 20. marts kl. 19:30
 
Kontakt Kunstformidler Peter Haarby; tlf. 9742 4518; mail: ph@holstebrokunstmuseum.dk
 
Foto Vedhæftede foto kan bruges i forbindelse med evt. omtale af arrangementet. 
 
 
Tilbage