Åbningstider

1. - 30. september  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend kl. 11-17
Mandag     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2019

URSULA NISTRUP UDSTILLING LUKKER

Sidste chance for at se et sansemættet fremtidsscenarie med skulptur og lyd på Holstebro Kunstmuseum. 
 
Søndag den 19. maj er det sidste chance for at opleve billed- og lydkunstner Ursula Nistrups udstilling ’From the Pink Sand’ på Holstebro Kunstmuseum. 
 
I udstillingen, der åbnede den 23. februar, har Ursula Nistrup taget udgangspunkt i nogle særlige sommerfuglearter, der lever i den Libyske ørken. Ved tørke kan de ernære sig af ørkensand. En evne til at tilpasse sig, der på fantasifuld vis både fortæller om konsekvenserne af menneskets indgriben i jordens økosystemer. Men som også fortæller om nye organismer, der giver håb om, at vi vores fortsat kan eksistere og overleve på Jorden. 
 
Udstillingen er en total iscenesættelse af museets udstillingsrum, hvor ørkensandets vindkast, sommerfuglens nerveceller og menneskets høreorganer omsættes til lyde, klangfarver, skulpturer, ord og billeder. 
 
Ursula Nistrup har til udstillingen arbejdet sammen med tonemester Peter Albrechtsen, musikeren Cæcilie Trier samt forfatteren Ida Marie Hede. Udstillingens installatoriske elementer er skabt i samarbejde tekstildesigner Elisabet Flejsborg. 
 
From the Pink Sand er en rejse i tid og rum, der handler om livets opretholdelse. Det er samtidig en udstilling, der i lyset af vores nuværende klimakrise påpeger nødvendigheden af at forstå livet på Jorden i et perspektiv, der ligger ud over menneskets erfaringshorisont.  
 
Søndag den 19. maj kan man se udstillingen mellem kl. 11 og 17. 
 
Fakta
Hvad Ursula Nistrup – From the Pink Sand. 
Hvor Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
Hvornår Til og med søndag den 19. maj 2019 
 
Kontakt Kunstformidler Peter Haarby; tlf. 9742 4518: mail: ph@holstebrokunstmuseum.dk
 
 
 
Tilbage