Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2021

 

EFTERÅRSFERIE FOR BØRN – Skulpturværksted

I efterårsferien d. 16. - 24. oktober inviterer Holstebro Kunstmuseum børn og kreative sjæle til åbent værksted i samlingspræsentationen af billedhugger Alberto Giacomettis store grafiske serie Paris Sans Fin (1958-65).
 
Vær med til at lave Giacomettis Paris i ostevoks
Efterårets kreative værksted finder sted i udstillingen ALBERTO GIACOMETTI – PARIS SANS FIN. Holstebro Kunstmuseum har indrettet et skulpturværksted og en udstillingsopsats med alt, du og din familie skal bruge til at lave jeres ostevoksskulpturer og være med til at bygge en skulpturudstilling i fællesskab. Med inspiration i Giacomettis litografiske værker skal der kreeres skitser og skulpturer, og efterfølgende kan du vælge enten at tage din skulptur med hjem – eller simpelthen få den udstillet på museet!
 
 
Alberto Giacometti, Maeght Gallery, Paris, 1961. ©Henri Cartier-Bresson ©Succession Alberto Giacometti/VISDA [2021] Download pressefotoet her

 

 
Praktisk information
Værkstedet er åbent uden tidsbestilling, og du er velkommen til at lave din skulptur alle dage fra d. 16. - 24. oktober i museets åbningstid: Hverdage kl. 12-16. Weekend kl. 11-17.
Mellem kl. 12 og 14 er formidlingsinspektør Katrine Sofie Jepsen klar til at hjælpe i værkstedet.

Værkstedet er gratis efter betalt entré til museet. Holstebro Kunstmuseum har fri entré for børn og unge under 26 år.

Læs mere om udstillingen og skulpturværkstedet på www.holstebrokunstmuseum.dk


FAKTA

Hvad   Efterårsferie for børn – Skulpturværksted

Hvor   Holstebro Kunstmuseum. Museumsvej 2A. 7500 Holstebro

Hvornår   d. 16. - 24. oktober 2021. Hverdage kl. 12-16. Weekend kl. 11-17. Mellem kl. 12 og 14 er formidlingsinspektør Katrine Sofie Jepsen klar til at hjælpe i værkstedet.

Pris   Det er gratis at deltage i værkstedet efter betalt entré til museet. Unge under 26 år har gratis adgang til museet.

Pressefoto >>Download pressefoto her<< Alberto Giacometti, Maeght Gallery, Paris, 1961
©Henri Cartier-Bresson ©Succession Alberto Giacometti/VISDA [2021]

For yderligere information kontakt venligst:
Formidlingsinspektør, Katrine Sofie Jepsen
M: +45 5018 4449
E: ksj@holstebrokunstmuseum.dk 
Tilbage