Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2014

Henrik Menné. TL 90. 2014. Foto: Holstebro Kunstmuseum Henrik Menné. TL 90. 2014. Foto: Holstebro Kunstmuseum

14. juni - 28. september 2014 Maskine! Mellem kunst, teknik og videnskab


Maskinen har altid været en centralt motiv i kunsten. På udstillingen belyser seks samtidskunstnere det maskinelles aktuelle betydning og udtryk i vor tids postindustrielle og digitale samfund. 

Se billeder fra udstillingen her
 
Maskinen har haft en overordentlig stor betydning for det moderne menneske. Den har lettet vores dagligdag på utallige områder, men har også ført krig og ødelæggelse med sig. Maskinen er fascinerende og skræmmende på én og samme tid.  
 
Også i billedkunsten har maskinen længe været et centralt motiv. Allerede Leonardo da Vinci var fascineret af maskinens muligheder og æstetik. Og med industrialiseringen i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede rykkede maskinen for alvor ind i billedkunsten. Tidens kunstnere var optaget af maskinens særlige udtryk, af de nye transportmidlers fart og af muligheden for i kraft af maskinen at bringe mennesket på omgangshøjde med den moderne virkelighed. – Men også af maskinens mere dunkle og destruktive sider, som de viste sig i 1.ste. verdenskrigs ragnarok.
 
I dag er samtidskunstnerne fortsat optaget af maskinen, men nu foregår deres undersøgelser i lyset af de nye forestillinger, der omgærder det maskinelle i det postindustrielle og digitale samfund.  
 
Udstillingen viser maskinæstetikkens forskellige udtryk – mellem tilblivelse og tilintetgørelse, mellem det mekaniske, det optiske og det virtuelle, mellem objekt og proces. Og mellem kunst, teknik og videnskab. 
  
Hermed undersøges også en række af de spørgsmål, som allerede ligger formuleret hos de kunstnere, der i begyndelsen af det 20. århundrede beskæftigede sig med maskinen, men som i dag stadig er aktuelle. Det er spørgsmål som: Er kunstmaskinen en selvberoende enhed – eller er den netop et menneskeværk? Er opfattelsen af maskinen fortsat bestemt ved modsætningerne mellem håb, drømme og frygt? Og mellem utopi og dystropi? Endelig undersøger udstillingen også, hvorledes maskinen i bredeste forstand giver kunstnerne nye muligheder i form af udtryk og tekniske fremgangsmåder.   
 
Udstillingen viser værker af i alt syv kunstnere – seks samtidskunstnere samt Franciska Clausen (1899-1986), der arbejdede i Paris i tiden lige efter 1. ste verdenskrig, hvor maskinen og det maskinelle for alvor optog kunstnerne. Hendes ikoniske værk 'Skruen' (1926) etablerer i udstillingen en forbindelse til fortiden.  
 
De seks samtidskunstnere fortolker alle maskinen og maskinbegrebet på deres egne, originale måder. Alle har de produceret værker specifikt til udstillingen. Det gælder f.eks. Henrik Mennés (f. 1973) fabrikslignende konstruktion, der er bygget op omkring en selvbygget maskine, som løbende producerer organiske skulpturer i trælim. 
 
Troels Sandegård (f. 1979) har skabt en perspirationsmekanisme, der anskueliggør kroppens konkret-materielle forbindelse med omgivelserne. Værket nedbryder vante modsætninger mellem krop og miljø, samfund og natur samt ikke mindst videnskab og æstetik.     
 
Pernille With Madsen (f. 1972) arbejder med undersøgelser af syn og rum, og af hvad der sker med beskueren, når rummet går i opløsning, mister sine koordinater og kollapser. Til udstillingen bidrager hun med en række værker, der på forskellig vis sætter synet i bevægelse.  
 
Kristofer Hultenberg (f. 1971) deltager på udstillingen med en række papirarbejder. Værkernes visuelle udtryk, der minder om tekniske diagrammer, er lavet ud fra computergenererede processer, og opstiller på den måde en relation mellem det maskinskabte og det håndtegnede. Bag deres objektive præcision gemmer sig en række inkonsistente og forstyrrende elementer, der skaber undren og skubber til billedet af det fejlfri. 
 
Jørgen Michaelsen (f. 1961) viser en immateriel ’indbildningsmaskine’ i form af et kombineret video- og lydværk, der ad konceptuel vej forsøger at bibringe ny indsigt inden for en lang række områder, heriblandt økonomi, samfundsforhold og kunst- og kulturteori. 
 
Uffe Isolotto (f. 1976) skaber syntetiske billeder, der balancerer mellem original og kopi, og som indeholder lige dele analogt og digitalt stof. Derved tematiserer han forholdet mellem kropslig, maskinel og kunstnerisk produktivitet. 


Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat. 


 
 
Tilbage