Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2014

Jette Hye Jin Mortensen: Generation. 2014. Foto: Timme Hovind Jette Hye Jin Mortensen: Generation. 2014. Foto: Timme Hovind

14. juni - 7. september 2014 Generation Jette Hye Jin Mortensen


Hvad betyder herkomst og afstamning i en tid hvor adoption og de nye reproduktionsteknikker udforedrer vores opfattelser af slægtskab og ophav. Det er spørgsmål, der optager Jette Hye Jin Mortensen.  

Se billeder fra udstillingen her

S
e Jette Hye Jin Mortensens video GENERATION her

Hvad betyder herkomst og afstamning for det moderne menneske i en tid, hvor både adoption og de nye reproduktionsteknikker udfordrer de traditionelle opfattelser af slægtskab og ophav? Dette er spørgsmål, der optager Jette Hye Jin Mortensen.
 
Hun har selv problematikken helt inde på livet. Hun er født i Seoul, og blev som 2-årig adopteret til Danmark, hvor hun voksede op. Det har ført hende til overvejelser over, hvad der er stærkest: det miljø, hun er vokset op i her i landet eller de genetiske bånd, der knytter hende til Sydkorea. 

Denne problematik er blevet ekstra kompliceret i dag, hvor lægevidenskaben har gjort det muligt at undfange børn med donorsæd og –æg, og hvor det at bruge rugemødre ikke længere hører hjemme i Science Fiction-genren.  

Jette Hye Jin Mortensen er optaget af, hvilke identitetsmæssige konsekvenser dette har for de børn, der er kommet til verden på denne måde. Hvad betyder det, når man opdager, at man deler far med 400 andre? Og er det arven eller miljøet, der bestemmer ens identitet? 

Udstillingens totalscenografi sætter disse temaer i scene på flere planer. Et stort scenetæppe lavet af kostumer og rekvisitter danner baggrund for et fiktivt, politisk teaterstykke som – måske, måske ikke – kan fremføres engang ude i fremtiden. Skuespillerne – to afdøde, to nulevende og to endnu ikke fødte – er kun til stede via nedfrosne DNA-prøver og befrugtede æg. På en række videoskærme gennemspilles forskellige reproduktive handlinger med scenetæppets forskellige elementer som fysiske rekvisitter. 

Generation bliver en eksperimenterende totalscenografi, der taler til mennesket i dets fortidige, nutidige og fremtidige skikkelse. 

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Holstebro Kommune. 
 
Tilbage